_DSF9628

Kontakt:

Email

Mobil +45 2398 2314

Download pressefotos

Portræt af Morten Søndergaard

af Ida Bencke

Morten Søndergaard (født 1964) er en prisvindende digter og kunstner. Søndergaard er uddannet fra den danske forfatterskole, og har siden debuten Sahara i mine hænder i 1992 udgivet en lang række digtsamlinger, oversat flere værker af Jorge Luis Borges til dansk, været redaktør på det litterære tidsskrift ‘Hvedekorn’, og har været med til at grundlægge den eksperimenterende digtersammenslutning ‘Øverste Kirugiske’. Derudover har Søndergaards udforskninger af kollisionerne mellem betydning og materialitet resulteret i en række omfattende ekstra-sproglige arbejder, der spænder over lydkunst, ready-made, artists book, asemisk skrivepraksis og performance. Søndergaards kunstneriske virke udfolder sig omkring udforskninger og udfordringer af, hvad poesi kan og er. Hans arbejder befinder sig i skæringspunkterne mellem tegnene og tingene, og undersøger på forskellige vis de alliancer og brud mellem verden og sprog, der konstituerer vores altid semiotisk medierede liv. Det alsidige oeuvre kan måske bedst beskrives som én lang, flakkende vandring i sproget og alle dets afkroge, udgangspunkter, og udsigtssteder. På organisk vis udvider værkerne sig ofte til  andre genrer og medier. Digtssamlingen Et skridt i den rigtige retning fra 2005 forgrener sig i flere udstillinger og udgivelser, der tematiserer den kropslige erfaring at navigere med og i sprog. Udstillingen Sahara under mine fødder fra 2011 hvis titel sender en hilsen til Søndergaards debut – fremviste tryk af de raderplader, som Søndergaard havde sat fast under sine støvler før han begav sig på ørkenvandring. Resultatet er ulæselige, men alligevel betydende (ind)skrifter skabt i samarbejde med landskab, trykplade og vandrende krop. Også den genreløse bog Processen og det halve kongerige (2010) tager vandrings-motivet med associative og jeg-løsnende glidninger i sprog, et komplekst fletværk af forskydninger og udvekslinger mellem kroppen og poesien i bevægelse. Som digter udviser Søndergaard interessere i at udforske ikke kun sætningens muligheder, men selve potentialet til sprog: de endnu tavse eller ubetydende tærskeltilstande inden mening udskiller sig og adskiller sig fra det stof, der tales om. Hans lyd-performances dvæler ofte ved det, der kommer før det sagte: en lille tøven og prøvende smæk med tungen før munden åbner sig for at forme ord. Værkerne vidner om en indgående interesse i forholdet mellem sprog og krop – to størrelser, der hos Søndergaard aldrig får lov til at udgøre hinandens modsætninger. Her er det organiske felt også altid et betydende felt, og midt i det står den lige del levende, talende og italesatte krop. Her er sproget et materiale, som hele tiden løber løbsk og sætter utilsigtede – og nogle gange helt utydelige – betydninger i verden. Den tekstløse bog Suture (2015) består af en lang, kurvet afskrift af kronsøm fra hundrede kranier fundet i Paris katakomber. Ordet ‘suture’ refererer netop til den sælsomt ornamentale linje, der binder kraniedelene sammen. Suture er også betegnelsen for en kirugiske syning, og i geologien henviser suture til en kollision mellem to tektoniske plader. Med Suture insisterer Søndergaard på at læse kraniesømmene som indgraverede tegn, hieroglyffer på et (endnu) ukendt kroppens eget sprog. Værket bærer i sig en stille, men indgående forhåbning om en heling af brud: en fusion af tegn og organisk materialitet, hvor midlertidig og skrøbelig en sådan forsoning end måtte være. Interessen for tværsnittene mellem krop og sprog kommer til udtryk i flere værker, der indarbejder det medicinske i det poetiske og vice versa. Må Sort Dreng Dø Ren (2009) er et poetisk eksperiment med udgangspunkt i en analyse af Søndergaards egen DNA-profil. Værket både radikaliserer, dramatiserer og parodierer idéen om, at poesi skrives med digterens hjerteblod – en pointe, der understøttes af den sælsomme titel, der er et anagram over forfatterens eget navn. Værket iscenesætter en vekselvirkning mellem en ulæselig ‘tegnsalat’ og meningsfulde digtestrofer. Digterens genetiske fingeraftryk er oversat til tegnene for DNA-baserne adenin (a), guanin (g), cytosin (c) og tymin (t), og disse bogstavskombinationer udgør i værket et slags tærskelsprog, der medierer mellem det non-sensiske og det meningsfulde, og som truer med at mutere og opløse de betydninger, der sættes i spil. Må Sort Dreng Dø Ren sender hilsner til biosemiotikken ved at insistere på en kontinuitet mellem den organiske krop og det semantiske felt, og gør opmærksom på det subversive potentiale i de organiske para-tekster, der giver sig til kende i vores kroppes gådefulde indre. Forholdet mellem sprog og krop, poesi og medicin tages ligeledes til grundig overvejelse i det konkret-poetiske værk Ordapotek fra 2010, der giver poet-apotekeren mulighed for at ordinere ord mod forskellige skavanker.  Ordapotek består at ti forskellige medicinæsker, der hver især repræsenterer en af de ti ordklasser. Hver æske indeholder en indlægsseddel, der rådgiver omkring effekten af den givne ordklass, og som understreger sprogets helbredende kvaliteter, uden at tabe dets potentielle bivirkninger af syne. Symptomatisk for Søndergaards praksis iscenesætter Ordapoteket et både intimt og intrikat forhold mellem krop og sprog, der hastigt knopskyder og forgrener sig videre ud i verden: ‘Plant et verbum. Spis dets frugt!’ 

Morten Søndergaards værker er oversat til en lang række sprog, han har udstillet rundt omkring i Europa, og har modtager flere litterære priser, senest Statens Kunstråds livslange ydelse. Morten Søndergaard bor og arbejder mellem Paris og Pietrasanta.